Tandplejere til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune – generel sektor

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Er du uddannet tandplejer, og brænder du for at gøre en forskel? Får du energi af at samarbejde med børn, unge og forældre om tandbehandling?  

Så læs videre om de opgaver, som vi kan tilbyde nedenfor.

Tandplejer opgaver
Ca. 90% af din arbejdstid vil du lave kliniske tandplejeropgaver som fx undersøgelser, profylakse, fokuserede undersøgelser, fissurforseglinger, kontrolbesøg, tilvænning samt delegerede opgaver fra kliniklederen. Du spiller en vigtig rolle i den primære opgave, som er at få opbygget gode tandplejevaner hos børn og unge samt at lære dem at modtage tandpleje.

Hvis du vil have en sundhedspædagogisk opgave i form af klasseundervisning efter vores undervisningsmateriale til specielt 4. klasse, er det en mulighed. Det præcise omfang er individuelt for hver klinik og aftales i samarbejde med kliniklederen.

Dertil kommer kommunikation med børn, unge og deres forældre samt at have et tæt samarbejde med dine kollegaer i alle faggrupper omkring kerneopgaven: Sund mund til byens børn.

Administrative opgaver
Disse udgør ca. 10% af din tid, herunder primært journalskrivning. Dertil kommer kommunikation med kollegaer og undervisningsopgaven.

Hvorfor arbejde hos os?
Vi varetager tandpleje af børn og unge i alderen 0-21 år i Københavns Kommune, lige nu svarende til omkring 140.000 børn og unge. Vi er en bydækkende enhed under Børne- og Ungdomsforvaltningen med tandklinikker fordelt over hele byen.

Den generelle sektor er fordelt på 20 tandklinikker af varierende størrelse -  fra tre stole op til 10 stole. Orto er fordelt på tre tandklinikker, hvoraf en af dem er en stor fælles klinik. Dertil kommer en specialklinik, vores kontaktcenter samt administration.

Vi er omkring 360 medarbejdere, og på alle vores tandklinikker er der tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ansat. Kendetegnet for dem alle er, at de meget engagerede i arbejdet med børn og unge og har børnekompetence.

På alle vores tandklinikker er der en koordinerede klinikassistent, der står for koordinering og håndtering af klinikassistentopgaverne i samarbejde med klinikkens klinikleder, der er tandlæge, og håndterer den daglige drift samt har det faglige ansvar for klinikken.

Tandplejen i Københavns Kommune har en central administration, som supporterer klinikkerne ved fx it-udfordringer, klagesagsbehandling, HR, lovgivning mv. Du vil derfor altid kunne finde sparring og hjælp i organisationen. Desuden har vi et centralt kontaktcenter, som håndterer kommunikation med vores brugere ift. tidsbestilling, henvendelser og aftalebøger mv.

Tandplejens ledelse består af seks personer med hver deres ansvarsområder inkl. personaleansvarsområde. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og bestræber os på at levere det bedste tilbud til alle patienter i denne patientgruppe.

Som tandplejer i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse inklusiv en uddannelsesdag om året for hele tandplejen. Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst i funktionen.

Kompetencer

  • Erfaring inden for det kommunale område kan være en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge
  • Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret indenfor klart definerede rammer
  • Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter og kollegaer
  • Du skal være tydelig og konstruktiv i din kommunikation, og vi forventer, at du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø, så teamet kan lykkes med kerneopgaven

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for danske tandplejere samt aftalen om lokal løndannelse. Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt. Vi har to faste stillinger. Det endelige timetal aftales ved samtalen.

I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de arbejdsopgaver, som stillingen rummer. Husk at uploade CV og uddannelsesbevis og evt. dokumentation sammen med din ansøgning.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, så kan du kontakte ledende tandlæge Pernille Hess på 29 21 94 34.

Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.

Søg via linket senest onsdag den 16. september 2026
Vi holder samtaler den 22. september 2026 fra kl. 13.